Terrorens sorte enker

Автор: Anna Libak

www.berlingske.dk 19/07/2003
 

For få år siden ville ingen have troet, at den tjetjenske oprørsbevægelses mest dødelige våben skulle blive unge, kvindelige selvmordsterrorister. Pludselig er de alle vegne. Hvem er de, og hvor kommer de fra?

MOSKVA

I Rusland ved selv et barn, at når man taler om en »sort enke«, så har man ikke nødvendigvis en edderkop i tankerne, men et andet væsen, der er endnu mere dødsensfarligt.

En sort enke er i dag blevet den russiske betegnelse for en ung, muslimsk kvinde, som oftest fra Nordkaukasus, der sprænger sig selv i luften på offentlige steder, hvor hun kan tage så mange uskyldige civile med sig i døden som muligt.

Hun er den tjetjenske oprørsbevægelses nyeste og mest angstfremkaldende våben, og hendes operationsradius rækker helt til den russiske hovedstad Moskva. Første gang, Moskva for alvor blev opmærksom på hendes eksistens, var under gidseltagningen på musicalteatret på Dubrovka sidste efterår i oktober, hvor 18 ud af 32 terrorister var kvinder. Den næste gang var i begyndelsen af denne måned, hvor to kvindelige selvmordsterrorister sprængte sig selv og 14 uskyldige i luften ved den store rockfestival ved Tusjino i Moskva. Og tredje gang var natten til den 10. juli, hvor man nåede at anholde den kvindelige terrorist ved en restaurant i hjertet af Moskva, før hun bragte bomben til sprængning.

Og de sorte enker optræder ikke kun i Moskva. I Nordkaukasus, hvor selvmordsattentater hører til dagens orden, bliver der efterhånden brugt ligeså mange kvinder som mænd til terroraktioner, hvilket må siges at være en nordkaukasisk specialitet: Terrororganisationer som Hamas, Islamisk Jihad, Hisbollah og de tamilske tigre bruger næsten udelukkende unge mænd til selvmordsterrorisme. Så hvor kommer hun fra, den kvindelige terminator?Aleksej Malasjenko, specialist på Nordkaukasus ved tænketanken Carnegie siger:

»Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at selvmordsterrorismen som sådan er en importvare fra Mellemøsten. Den var ukendt i Tjetjenien for bare tre år siden, og selvmordsterrorister blev ikke anvendt under den første Tjetjenienkrig i 1994-1996. Tjetjenerne generelt bekender sig til en fredelig udgave af islam, og islam spiller i det hele taget en underordnet rolle i forhold til deres traditioner og skikke som bjergfolk. Men de mange års krig har radikaliseret dem og har gjort dem til et let bytte for den militante islam, den såkaldte wahhabisme, der er statsreligion i Saudi Arabien. Fordi den er fremmed for tjetjenerne, påvirker den kvinder og mænd ligeligt.«

Militærpsykologen Leonid Kitajev-Smyk, der har rejst i Tjetjenien gennem mange år og forsket i tjetjenske reaktioner på krigen, giver ham ret.

»Tjetjenerne befinder sig i dyb desperation over krigen. Mange tusinder af dem er blevet pariaer blandt deres egne og kan ikke eksistere i samfundet. For en tjetjener er værdighed helt afgørende. Nogle familier har for eksempel fået deres piger voldtaget af de føderale styrker. Det er en stor skam, og derfor stødes de ud af klanfællesskabet. I andre tilfælde er familieoverhovedet måske flygtet under en militær rensningsoperation, og nogle af hans familiemedlemmer er blevet taget med, uden at han har forsvaret dem. Det er også en skam så stor, at han ikke kan leve i samfundet længere. Disse mennesker, tusinder og atter tusinder har intet at leve for. De anerkendes ikke af nogen. Samtidig må du være klar over, at alle tjetjenere hader russerne, for stort set alle familier har mistet slægtninge under krigen. Den tjetjenske tradition foreskriver, at man skal hævne sine døde i åben kamp, men det kan de ikke, for russerne er militært overlegne. Altså en håbløs situation. Og derfor ser vi, at tjetjenske kvinder, der ifølge samfundets normer ellers ikke må kæmpe som en mand, men skal hellige sig moderskabet og hjemmet, pludselig ser stort på alle forskrifter og bliver selvmordsterrorister.«De to forskeres analyse finder støtte i de biografiske oplysninger, der er fremkommet på nogle af sorte enker fra gidseltagningen på musicalteatret i Moskva.

Avisen Moskovskije Novosti har efterforsket seks af de sorte enkers baggrund - og de er fælles om at have et klart hævnmotiv på grund af deres lidelser under krigen.

Den 26-årige Ajsjat var søster til en berygtet tjetjensk bandeleder Baudi Bakujev, der døde i år 2000, da den militære efterretningstjeneste GRU forsøgte at pågribe ham. Derpå blev hendes øvrige tre brødre dræbt, så hendes søsters mand, derpå døde søsteren selv af et hjertetilfælde, og til sidst var der kun Ajsjat selv og hendes mor tilbage. Moderen blev set skævt til af landsbysamfundet, fordi hun ikke havde kunnet beskytte sine børn. Ajsjat forlod sin mor og sluttede sig til de religiøse fundamentalister, wahhabitterne.

Her havde hun selskab af en anden af de sorte enker, der var født i samme landsby uden for Groznyj, den jævnaldrende Amnat. Hendes mand var død af lungebetændelse under første krig, og siden da havde hun fået økonomisk hjælp af mandens tidligere venner, der var wahhabitter, til at forsørge sig selv og sine tre døtre. Svigermoderen fik nys om hendes omgangskreds og fjernede børnene (børnene betragtes som tilhørende mandens familie i Tjetjenien, red.). Hun blev forment adgang til dem, men umiddelbart før gidseldramaet i Moskva, sneg hun sig til at aflevere et brev i skolen til sin ældste datter. I brevet meddelte hun, at hun snart ville gifte sig igen og føde dem en lillebror, og så ville hun hente alle sine piger tilbage, uden at bedstemor skulle have lov at forhindre det. Hendes veninder sagde efter gidseldramaet, at hun formodentlig havde et forhold til en af de mandlige gidseltagere, som hun planlagde en fremtid med. Hun har næppe vidst på forhånd, hvad det var for en operation, hun var udvalgt til at skulle gennemføre i Moskva.De øvrige fire kvinder har lignede historier, som ikke harmonerer med sikkerhedstjenesten FSBs påstand om, at kvindelige selvmordsterrorister er unge kvinder, der er blevet kidnappet, hjernevasket og forud for selvmordsaktionerne dopet med narkotika.

De seks kvinder fra Dubrovka-gidseltagningen gik i de religiøse fundamentalisters tjeneste helt frivilligt.

»Jeg tror, der er forskel på kvindelige og mandlige selvmordsterrorister,« siger den militære psykolog Kitajev-Smyk. »Jeg ved, at de tjetjenske oprørere tidligere har sendt 200 drenge mellem 15 og 19 år på træningslejr i Mellemøsten, så her er der i højere grad tale om systematisk hjernevask. Kvinderne handler ikke ud fra religiøse overvejelser, men af desperation over tabet af deres nærmeste. Der er ikke mangel på frivillige blandt kvinderne; man behøver skam ikke at kidnappe dem.«

Kitajev-Smyk holder det for sandsynligt, at Rusland vil komme til at høre meget mere til de sorte enker i fremtiden.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer